Er Danmarks bedste holdkammerat fra en af Dansk Petanque
Forbunds medlemsklubber?
Prisen DIF og Nordea-fondens Fidusbamse
sætter fokus på de mange unge drenge og piger i idrætsforeningerne, der hver
dag er med til at gøre livet lidt sjovere for de andre. Vinderen kan se frem
til en uforglemmelig rejse til 100.000 kroner med hele sit hold eller
træningsgruppe.
Jagten er
gået ind på at finde Danmarks bedste holdkammerat. Frem til 25. oktober 2015 kan
man på www.fidusbamsen.dk indstille en
ung i alderen 12 til 19 år til DIF og Nordea-fondens Fidusbamse. Prisen vil
blive uddelt til en ung fra en af Danmarks Idrætsforbunds foreninger, som kan
glæde sig over andres præstationer, altid udviser fair play og bidrager til
fællesskabet på holdet eller i træningsgruppen.
Man indstiller
en person ved at uploade et billede af vedkommende og svare på et par
spørgsmål.
Med prisen
følger ikke kun æren. Sammen med sit hold eller træningsgruppe inklusiv to
ledere får vinderen en idrætsrejse til en værdi af 100.000 kroner. Så der kan
blive rig mulighed for en fed træningslejr eller deltagelse ved et stort stævne
i udlandet.
Den endelige
vinder af DIF og Nordea-fondens Fidusbamse vil blive afsløret og få overrakt
prisen 9. januar til gallashowet SPORT 2015 i BOXEN i Herning. Ville det ikke
være fantastisk, hvis det blev én fra en DPF klub der vandt?