Den traditionsrige Danish Junior Cup turnering blev en stor triumf for VB pigerne Cecilie Finne-Ipsen og Julie Dawall Jakobsen.
I damesingle strøg Julie helt til tops uden at afgive sæt i nogen af kampene. Kvarten blev vundet over stærke Julie O. Jensen, Lillerød, semifinalen over en teknisk god fransk overraskelse Yaelle Hoyaux og finalen over evigt kæmpende Amalie Hansen fra Greve.
Sammen nåede Julie og Cecilie semifinalen i damedouble, men desværre endte kampen til det engelske pars fordel.
I Mixdoublen var Cecilie så tæt på den store triumf man kunne komme sammen med Ditlev Jæger Holm, Gentofte. 3 matchbolde forsvandt i 2. sæt og desværre endte 3. sæt med engelsk sejr med 17-21. Gennem hele turneringen havde Cecilie og Ditlev spillet rigtig flot og det må blive næste gang med førstepladsen.
Super turnering af VB pigerne som fik dejlig hjælp af Camilla Sørensen til coaching om lørdagen
CustomValidator