Cookies

Bagersvend og 3'erens sidste sæsonkamp

3/30/2017 10:08 PM |  Solrød Strand Badmintonklub |  Bang

Det var tid til at sætte punktum for 3. Holdets sæson i 2. Div. Sidste kamp i sæsonen var imod Lillerød som havde mulighed for at rykke op i 1. Div igen efter en enkelt sæson i 2. Div.

Vi startede med en lækker brunch hos Elisa og hendes familien. Udsøgt som det var, så skulle vi også tænke på at vi skulle spille holdkamp. Som det har kendetegnet det meste af sæsonen var vi på 3 holdet nødt til at ”låne” spillere ud til 2. Holdet.

På forhånd vidste vi at kampen mod Lillerød ville blive en svær kamp da Lillerød hold er ret stærkt besat, nemmest er de jo at nævne de tidligere All England mester Tina Baun, som selvom hun har lagt sin professionelle karriere bag sig stadigvæk kan ramme en fjerbold.

Vi spillede hjemme i hangaren samtidig med 4. Holdet, og med nederlag i første runde kom vi hurtigt til at halte efter.
2 runde skulle dog blive en snert bedre med en sejr i 2. Ds og 2. Hs, og en spændende 1. Hs som lige så godt kunne have gået vores vej. Arly spillede en god single imod en tidligere SSB spiller i form af Kian A.

Stillingen 2-4.

3 og 4 Hs skulle blive nogle jævnbyrdige kampe, men kampe hvor at vi hele tiden haltede en smule efter.
Lillerød har 3 stærke damer som er meget velspillende og det var tydeligt i de 2 damedouble som de vandt rimelig komfortabelt. 

Stilling inden herredoubler 2-8. Da Lillerød bare skulle bruge 7 kampe for at sikre sig oprykningen så var der stor jubel da de kunne opnå det, og med deres medrejsende tilskuere så var stemningen høj.

Til sidst manglede vi 3 herredoubler, her fik vi pyntet en smule på resultat, men det endte stadigvæk med et nederlag på 4-9.

Fidusen gik til Arly efter en rigtig god indsats i hans herresingle imod Kian. Og med det kan vi samtidig komme med en konklusion på sæsonen 2016/2017.

Det har været en sæson som har været fuld af skader. Diverse skader i truppen har gjort at der på 3. Holdet i år er blevet brugt 23 forskellige spillere. Samlet set med en 2. Plads i grundspillet og en 5 plads i opryknings spillet så må det sige sig at være en godkendt indsats.
Generelt set så har 3 holdet de seneste sæsoner været spækket med masser af talent krydret med en smule rutine fra undertegnede.

Selvom sæsonen generelt har været godkendt, så har der også været op og nedture men det er intet som stopper os.

Det er mig en ære at være holdleder på dette fantastiske 3. Hold, hvor at stemningen, kammeratskabet og holdånden er helt i top!

Ser allerede frem til næste sæson hvor vi endnu engang skal bevise at vi er landets bedste 3. Hold !!!!

Holdlederen takker af,
- Bang






 
Eksempler: Allskin.dk - Hudpleje og parfurmer | ConCor - IT-konsulenter



Delete item?